Vil du bruge din faglighed i et 1:1-arbejde, hvor du lærer én borger, hendes signaler og behov rigtig godt at kende?
Olivia Danmark søger en social- og sundhedsassistent til faste nattevagter hos en ung kvinde på et bosted i Birkerød. Her får du mulighed for at arbejde koncentreret og nærværende med én borger uden skift mellem mange forskellige opgaver og mennesker.
Dit arbejdeDen unge kvinde har cerebral parese og søvnapnø og har behov for non-invasiv respiratorisk overvågning om natten.
Din vigtigste opgave er at skabe tryghed og varetage den respiratoriske overvågning. Du skal observere hende, reagere på hendes signaler og håndtere det respiratoriske udstyr. Plejeopgaverne varetages af bostedets personale.
Hun har ikke et verbalt sprog, men kan give udtryk for blandt andet smerte og velbehag. Derfor passer jobbet godt til dig, der er opmærksom, tålmodig og god til at aflæse et andet menneske.
Sådan skal du arbejdeStillingen er på gennemsnitligt 18 timer om ugen med faste nattevagter kl. 22.00–07.00.
Dit 6-ugers rul er:
- Uge 1: Lørdag og søndag
- Uge 2: Mandag, tirsdag og søndag
- Uge 3: Fri
- Uge 4: Fredag og lørdag
- Uge 5: Onsdag og torsdag
- Uge 6: Tirsdag, fredag og lørdag
Herefter starter rullet forfra. Næste uge 1 er i kalenderuge 41.
Teamet hjælper hinanden ved sygdom og ferie, og der kan derfor forekomme ekstra vagter.
Er det dig?Stillingen er særlig oplagt til dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Foretrækker 1:1-arbejde og den tætte borgerrelation
- Trives med ansvar og selvstændigt arbejde
- Er rolig, stabil og opmærksom
- Kan arbejde efter det faste rul
- Bidrager positivt til samarbejdet i teamet
Respiratorisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Du får oplæringsvagter hos borgeren og efterfølgende certificering gennem Respirationscenter Øst, inden du arbejder selvstændigt.
Det er en fordel at have bil, da mulighederne for offentlig transport er begrænsede.
Lyder 1:1-arbejde som noget for dig?Olivia Danmark holder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet.
Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Alexandra Magersholt på telefon 30 14 28 66 eller mail agm@oliviadanmark.dk.
Olivia Danmark glæder sig til at høre fra dig.