DUOS A/S søger en ledsager til en 55-årig kvinde i Birkerød. Kvinden har en funktionsnedsættelse, nedsat syn og er dårligt gående, men hun kan selv gå med rollator. Selvom hun har sprog, kan hun være svær at forstå og taler lidt lavt. Det er dog muligt at bede hende tale højere, hvorefter hun vil være nemmere at forstå.
Den kommende ledsager skal udvise ro og overblik, da kvinden er meget afhængig af dette. Ledsageren skal desuden have styr på detaljer som togtider og destinationer. Kvinden elsker heste.
Kvinden ønsker ledsagelse til sociale arrangementer som at spise ude. Desuden vil hun gerne ledsages til steder som Tivoli, Bakken eller Zoo. Dette kan også inkludere en tur til byen for at kigge i butikker og drikke en kop kaffe.
Kvinden har 11 timer til ledsagelse pr. måned. Hun foretrækker ledsagelse i weekenderne, allerhelst om lørdagen. Turene vil primært ligge i tidsrummet 12:00-17:30 på grund af hendes medicin.
I sjældne tilfælde kan ledsagelsen finde sted på en hverdag, hvis der er et socialt arrangement på bostedet. Der vil typisk være omkring to ledsageture pr. måned. Turenes varighed kan variere mellem to til seks timer pr. gang, ofte med ture på omkring fire til seks timer.
Aftaler om ledsagelse laves i samarbejde med borgeren og bostedet.
Transport vil primært ske med offentlig transport.
DUOS A/S søger en moden og stabil ledsager med et godt overblik til stillingen.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen anvendes altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timelønnen for stillingen er som følger:
- Hverdage: Ca. 170 kr.
- Lørdage: Ca. 180 kr.
- Søndage: Ca. 190 kr.
Lønnen kan variere afhængigt af, hvor i landet borgeren bor.
Har man spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' ledsageteam kontaktes på tlf. 36 34 81 28.